Teknisk Viden

Du skal naturligvis lære nogle få basale ting om biler i forbindelse med du tager kørekort.

Til den praktiske prøve skal du kunne kontrollere visse forhold omkring bremser, styreapparat, lygter og horn. Jeg vil løbende lære dig det, så du er klar til prøven.
I YouTube-videoen her, får du en gennemgang af de ting du skal kunne: https://youtu.be/1Oceg86MPZg

Her følger en beskrivelse af det tekniske stof, til dig som har lyst at læse lidt ekstra på det:
STYREAPPARAT:
STYRETØJET, skal være:

  • Let (skal kunne betjenes med en hånd)
  • Sikkert (ingen mislyde eller modstand når rattet drejes)
  • Hurtigt (begge hjul følger rattets bevægelser præcist)
  • Selvoprettende (hjulene søger tilbage til ligeudkørsel efter en drejning)

RATSLØR:
Ved nyere biler må der ikke være ratslør.
Kontrol for ratslør: Start motoren (pga. servostyringen), stå ud af bilen, tag fat i rattet med højre hånd (evt. gennem vinduet), drej rattet lidt fra side til side, kontroller at venstre forhjul straks følger rattets bevægelser. Højre forhjul kontrolleres med en hjælper.
Der er elektronisk servostyring i min bil og derfor ingen servo-beholder at tjekke! Men der er en lampe der lyser i bilens display hvis der er fejl i systemet. (ved jeg ikke med min bil)

BREMSER:

Denne bil har et to-kreds bremsesystem med ABS.
Nødbremsen er i den ene kreds i bremsesystemet. Er der ikke to-kreds system er nødbremsen indbygget i parkeringsbremsen.
På biler med ABS (Anti Blokerings System) skal du kontrollere, at kontrollampen ”ABS” slukker kort tid efter motoren er startet.

Driftbremsen: (fodbremsen) Skal virke på alle 4 hjul og kunne bremse bilen

  • Sikkert – virke hver gang.
  • Hurtigt – straks når der trykkes på pedalen.
  • Virksomt –uanset fart og belæsning kunne bringe bilen til standsning.
  • Kontrol af driftsbremsen:
  • Bremsepedal må ikke kunne trædes helt i bund.
  • Pedalvandringer er afhængig af bilfabrikatet.
  • Bremsepedalen skal have en rillet gummibelægning, så foden ikke glider.
  • Den skal sidde fast og må ikke synke, mens den holde nedtrådt ved konstant tryk.

Kontrol af vakuum forstærkeren:
Træd 3 – 4 gange på bremsepedalen, hold pedalen nede, start motoren. Pedalen skal nu synke lidt, det bekræfter at bremse/vakuum forstærkeren virker. Bremsevæskestanden skal være mellem min / max mærket.
Parkeringsbremsen: Er mekanisk og virker på 2 hjul. Den skal kunne stå fastspændt, samt holde bilen på hældende vej (18%).

MOTOR OG UDSTØDNINGSSYSTEM:
Motoren må ikke udvikle unødig røg / støj eller være tilsølet af udsivende olie (brandfare)
Udstødningssystemet skal være tæt og sidde fast. Skub til den med foden, og kig under bilen om der kommer røg ud andre steder end bag bilen. Motorolie skal være mellem min/max. på oliepinden. Motoren skal være slukket ved tjek af olien!
Kølervæske skal være påfyldt mellem min/max. på beholderen. Ved varm motor kan væskestanden stå over max. pga. væsken udvider sig. Ikke åben for varm væske som kan sprøjte op!

SÆRLIGT UDSTYR:
Sprinklervæske skal være påfyldt så der er tilstrækkeligt til turen

LYGTER, REFLEKSER OG HORN:

Alle lygter skal være hele, rene og kunne lyse.
Lygter i et lygtepar skal have ens farve og styrke.
Kørelys må kun bruges uden for lygtetændingstid. Nærlys eller tågeforlygter kan bruges i stedet for kørelys. OBS denne bil har kørelys som tændes automatisk når motoren startes.
Nærlyset må IKKE blænde, lyset skal falde 1% = 1 cm. rr. meter. Det skal lyse mere ud i højre side (asymmetrisk). 2 stk. der lyser hvidt eller gulligt. De skal oplyse vejen mindst 30 meter.
Fjernlys bruges uden for tættere bebygget område, når der ikke er risiko for at blænde andre.
2. stk. foran med hvidt eller gulligt lys, der skal kunne oplyse vejen mindst 100 meter frem. En blå kontrollampe i instrumentpanelet skal lyse når fjernlyset er tændt.
Baglygter må ikke blænde og skal kunne ses på mindst 300 meters afstand. 2 stk. med rødt lys.
Stoplygter skal lyse væsentligt kraftigere end baglygterne, når der trædes på bremsepedalen.
3 stk. de skal lyse rødt, uden at blænde.
Nummerpladelygter, mindst 1 (kan være 2) med hvidt lys, der kan oplyse nummerpladen så den kan læses på mindst 20 meters afstand.
Blinklygter skal være orange og blinke 1 -2 gange i sekundet og skal kunne ses i kraftigt sollys. En kontrollampe skal blinke på instrumentpanelet.
Havariblinket er mærket med en rød trekant – skal tænde alle blinklygter samtidig.
2 røde reflekser bag på bilen. Må ikke være trekantede.
Hornet skal have en klar, konstant tone.

BÆRENDE DELE:
Dæk:
– Alle dæk skal være hele og af samme type.
– Mindst 1,6 mm slidbane, evt. bedømt ved slidindikator.
– Pigdæk kun i perioden 1 november – 15 april.
– Luft i dækkende efter fabrikantens anvisning (findes i instruktionsbogen)
Hjulfælge hjullejer:
– Skal være ubeskadigede
Støddæmpere: for at bevare et godt vejgreb.
De skal være virksomme ved alle hjul, bedømt ved, at bilen straks går i ro efter et kraftigt tryk over bilens hjul.